23948sdkhjf

DSB-hovedkvarter bliver til 480 kollegieboliger

I efteråret 2015 slår Sølvgade Kaserne dørene op til 480 nye kollegieboliger. Det er EjendomsSelskabet Norden, der står bag byggeriet. Københavns Kommune og Københavns Universitet støtter projekt.
Sølvgade Kaserne, der indtil 2013 blev anvendt som hovedkvarter for DSB, skal ombygges til kollegieboliger. Det er EjendomsSelskabet Norden i København, der har købt kasernen og besluttet, at den fremover skal huse 480 nye kollegieboliger.

Ombygningen er så småt gået i gang, og Norden forventer at være færdige med ombygningen, så de første studerende kan flytte ind allerede i efteråret 2015.

- Da vi købte kasernen tænkte vi, at den kunne anvendes til mange forskellige ting. Vi kom dog hurtigt frem til, at kasernen, der jo tidligere har huset mange mennesker, egner sig allerbedst til kollegieboliger. Vi er derfor glade for, at både Kulturstyrelsen og Københavns Kommune ser positivt på projektet. Vi glæder os til at komme i gang med ombygningen og til samarbejdet med Københavns Universitet, siger Peter Andreassen, direktør i EjendomsSelskabet Norden.

Behov for studieboliger
Norden og Københavns Universitet har gennem længere tid drøftet at bruge kasernen til kollegieboliger. Universitetet oplever hvert år, at der er mangel på studieboliger. En udfordring, der kan være særligt stor, når man også har et ønske om at tiltrække internationalt talent.

Københavns Universitets Boligfond og EjendomsSelskabet Norden har indgået en aftale om at leje en stor del af de kommende studieboliger. Planen er primært at udleje boligerne til universitetets udenlandske kandidat- og ph.d.-studerende. Men også danske studerende har mulighed for at blive skrevet op til en bolig i det nye kollegium. Ventelisten til boligerne åbner først i sommeren 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082