23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Berner A/S
Henric Jesper Louis Hasth, Sverige, er indtrådt i bestyrelsen hos Berner A/S i stedet for Lothar Oakar Aulich, Tyskland (kilde: Børsen).

Berner A/S leverer håndværktøj, skruer, el-maskiner, autoclips, akku-maskiner og kemiprodukter til professionelle indenfor bygge- og autobranchen.

Dansk Standard
Jeanette Hassel er blevet ansat som HR-direktør hos Dansk Standard (kilde: Børsen).

Dansk Standard er Danmarks officielle standardiseringsorganisation.

Danske ARK
Christian Lerche er fratrådt som administrerende direktør. I stedet er Pia Wiberg blevet konstitueret stillingen. Hendes formandspost overtages i stedet af Kolja Nielsen.

Danske Arkitektvirksomheder, Danske ARK, er foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder.

Fugato A/S
Kent Westh Jensen er udtrådt af bestyrelsen hos Fugato A/S (kilde: BIQ.dk).

Fugato A/S er et bornholmsk firma der blandt andet udfører kloakservice og entreprenørarbejde.

Itw Chemical Products Scandinavia ApS
Stephen Chapman, Storbritannien, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Itw Chemical Products Scandinavia ApS i stedet for Agustin Ignacio Ruiz De Munian Roman, Spanien (kilde: Børsen).

Itw Chemical Products Scandinavia ApS er leverandør af sprayprodukter, affedtningsmidler og specialsmøremidler.

Lindgreen & Cordes
Søren Haubro er blevet ansat som salgschef hos Lindgreen & Cordes (kilde: Licitationen).

Lindgreen & Cordes er eneforhandler i Skandinavien af de washlets og toiletter fra Toto samt indbygningscisterner fra Mepa.

Velux Fonden
Jens Oddershede er indtrådt i bestyrelsen hos Velux Fonden i stedet for Hans Peter Jensen.

Velux Fonden er en almennyttig fond stiftet af Villum Kann Rasmussen - grundlægger af blandt andet Velux og andre firmaer i VKR Gruppen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126