23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Damixa ApS
Claes Sterner Seldeby, Sverige, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Damixa ApS i stedet for Jens Heimburger. Samtidig er Marie Anna-Carin Bjelkeby, Sverige, indtrådt som næstformand i stedet for Torben Jørgensen, og Ole Sander er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Carsten Risvig Pedersen (kilde: Børsen).

Damixa udvikler vvs-løsninger til køkken og bad.

FLSmidth & Co. A/S
Manfred Schaffer er med virkning fra 1. september blevet ansat som direktør for FLSmidths nye Minerals-division. Han indtræder ligeledes i koncerndirektionen.

Samtidig er nuværende koncerndirektionsmedlem og direktør for Customer Services-divisionen, Bjarne Moltke Hansen, med virkning fra 1. januar 2015 blevet udnævnt til direktør for den nye Product Companies-division. Hans nuværende stilling overtages af Brian Day.

Derudover fratræder Carsten Lund den 1. september som koncerndirektionsmedlem og direktør for Material Handling divisionen, Carsten Lund til fordel for en stilling som country head i Indien. Samtidig fratræder Peter Flanagan som direktør for Mineral Processing og koncerndirektionsmedlem til fordel for en ledelsespost på seniorniveau i FLSmidth.

FLSmidth & Co. leverer produktionsanlæg til den globale cement- og mineralindustri.

Gaihede A/S
Poul Ørum er indtrådt i bestyrelsen hos Gaihede A/S.

Gaihede A/S er rådgivende ingeniører og arkitekter inden for byggerådgivning, renovering og vedligehold.

Grundfos
Poul Due Jensen er med virkning fra 1. januar 2015 blevet udnævnt til executive vice president hos Grundfos i stedet for Søren Ø. Sørensen.

Grundfos er leverandør af pumper og pumpeløsninger.

Infratek Sikkerhed Danmark A/S
Arne Rud er indtrådt som bestyrelsesformand hos Infratek Sikkerhed Danmark A/S (kilde: BIQ.dk).

Infratek Sikkerhed Danmark A/S er leverandør af sikkerhedsløsninger såsom indbruds-alarmer, kameraovervågning, tyverisikring, adgangskontrol, låse og varesikring.

L&H - Rørbyg A/S
Tue Sjøntoft er indtrådt i bestyrelsen hos L&H – Rørbyg A/S i stedet for Søren Petersen (kilde: Børsen).

L&H-Rørbyg udfører en lang række opgaver inden for industrielle røranlæg – herunder til olie/gas-industrien herhjemme og i Norge. Virksomheden er en del af Kemp & Lauritzen-koncernen.

Marius Pedersen A/S
Ib Thrane er indtrådt i bestyrelsen hos Marius Pedersen A/S i stedet for Francois Louis André Bertreau, Frankrig, Pascal Decary, Bruno Gilbert Jean Henri Masson og Claire Noël du Payrat, Frankrig (kilde: Børsen).

Marius Pedersen beskæftiger sig med indsamling, transport, sortering, afsætning og genvinding af affald fra erhverv, institutioner, husholdninger og kommunale genbrugspladser.

Nyt Hjem A/S
Morten Egeriis-Maj er fratrådt som administrerende direktør hos Nyt Hjem A/S. Stillingen overtages i stedet af indehaver Carsten Kastrup (kilde: Herning Folkeblad).

Læs også: Typehus-direktør fyret efter stort underskud

Rotek A/S
Jane Skyum er indtrådt i bestyrelsen hos Rotek A/S (kilde: BIQ.dk).

Rotek A/S er leverandør af udstyr til jord- og vandprøvetagning.

S.V.K. Energi A/S
Bo Hauvar Carlsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos S.V.K. Energi A/S i stedet for Anne Grete Liltorp Graversgaard. Samtidig er Bent Hauvar Carlsen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Jørn Liltorp (kilde: BIQ.dk).

S.V.K. Energi A/S producerer varmepumper og jordvarmeanlæg.

Veltek
Per Rømer Kofod er blevet ansat som direktør hos Veltek i stedet for Willy Goldby der dog fortsætter i organisationen frem til den 1. oktober.

Veltek er brancheorganisation for godt 100 vvs- og el-tekniske leverandører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205