23948sdkhjf

Rekordordre til HSHansen

Optimismen er stor hos facadeentreprenøren, som netop har landet sin største sag til dato – lukningsentreprisen på Niels Bohr Bygningen i København til en værdi af 200 mio. kr.
Den 52.000 m² store Niels Bohr-bygning skal rumme laboratorie- og undervisningsfaciliteter og bliver en del af Vidensbydelen Nørre Campus, hvor hovedparten af Det Naturvidenskabelige Fakultets aktiviteter er samlet.

Licitation på Niels Bohr Bygningen
Bygningsstyrelsen har tildelt storentrepriser til følgende tilbudsgivere efter kriteriet laveste pris:

E01 Aarsleff A/S
E02 OK Nygaard A/S
E03 Bravida A/S
E04 Instalaciones Inabensa, S.A.
E05 HS Hansen A/S
E06 MT Højgaard A/S
E07 Compliance Engineering Ireland Ltd

Derudover har byggeledelsen været udbudt som særskilt rådgiverydelse og er gået til Grontmij A/S. Rambøll er totalrådgiver på projektet.
Kontrakten på ca. 200 mio. kroner er den største sag i HSHansens historie og begejstringen er stor hos virksomheden, som dermed vinder sin anden store sag i København denne sommer. I slutningen af juni fik HSHansen således facadeentreprisen på den nye multihal i Ørestad.

- Vi ser virkelig positivt på fremtiden. Vi har nu en ordrebeholdning på ca. 500 mio. kr. samt mange spændende projekter i pipelinen for de kommende år, siger direktør Simon S. Kristensen.

Kontrakten på Niels Bohr Bygningen omfatter facader og tag. Der er høje funktionskrav til både lyd og indeklima, og derfor udføres facaderne som præfabrikerede dobbeltfacader i systemet Hansen UnitAl. Den yderste facade består af en såkaldt pixel-facade, som opbygges af mange pyramideformede felter. Facadens form skal definere en helt særlig karakter for det samlede bygningsanlæg.

- Lukningsentreprisen på Niels Bohr Bygningen er den største sag i HSHansens historie. Vi er meget glade og stolte over at vinde entreprisen. Vi har sat mange ressourcer ind på at vinde denne sag, og det er utroligt dejligt, at det er lykkedes os at komme i mål med kontrakten på dette spændende og opsigtsvækkende projekt, siger salgs- og marketingschef Jesper Madsen.

Bygherre på projektet er Bygningsstyrelsen. Totalrådgiver er Rambøll, mens arkitektteamet består af Arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen og Christensen og Co. Arkitekter. Byggeriet forventes i brug i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113