37 km hængebro over Rødehavet
COWI har opstillet anlægsbudget for en 37 km lang hængebro over Rødehavet – 110 milliarder kroner kommer det til at koste Yemen, Djubouti og Bin Laden Group.
COWI har for længst lavet de indledende undersøgelser og opstillet et anlægsbudget, der ligger på omkring de 110 mia. kroner.
Projektet er delt op i to faser, hvor første del af broen skal gå fra Yemens kyst til øen Perim – 7,7 km ude vandet – og anden fase består af en 30 km lang hængebro mellem Perim og Djibouti.
Broen, hvis den bygges, får det længste spænd i verden på 3-5 km, og funderingsdybden bliver på omkring 300 meter. Broen ventes at stå færdig til jernbanetrafik og biltransport om syv til ni år.