Forvirrende regler kan give skattesmæk
De komplicerede skatte- og momsregler kan medføre et skattesmæk til de håndværkere, der tager firmabilen hjem til privaten.
En bil, der ikke er betalt moms på, må ikke anvendes til privatkørsel, og sker det alligevel, betyder det, at svendene kan risikere et skattesmæk, hvis ikke de overholder reglerne, og arbejdsgiverne risikerer at miste muligheden for at fradrage købsmomsen.
De nye regler kommer til at påvirke den fleksibilitet og mobilitet, det giver for mange håndværkere, at de har muligheden for at køre i firmabilen til og fra arbejde.
At reglerne så ovenkøbet er indviklede og skelner mellem værkstedsbiler, kassevogne, gulpladerbiler m.fl., gør det ikke nemmere for hverken arbejdstagere eller arbejdsgivere at gennemskue reglerne.