23948sdkhjf

Ekstreme vejrforhold udfordrer betonkonstruktioner

I Dubais højhusmekka smuldrer betonen allerede inden bygningerne er taget i brug. Bygherrer og rådgivere har ikke taget højde for de ekstreme vejrforholds indvirken på betonkonstruktionernes holdbarhed.
Den høje luftfugtighed og ekstreme varme påvirker betonen i de mange højhusbyggerier i Dubai og gør dem reparationsmodne, allerede inden de er taget i brug, skriver Ingeniøren.

Hurtig betonnedbrydning er et hyppigt problem i Golfen og ikke mindst i Dubai, hvor hverken bygherrer eller rådgivere har taget højde for, at 48 grader celcius og en luftfugtighed på 80-90% har katastrofale følger for de mange højhusbyggerier.

- Normalt skal beton kunne holde i 50-60 år, men i mellemøsten er nedbrydningen allerede tydelig efter fem til ti år, fortæller Narayam Swamy, der er professor emeritus ved Sheffield University.

Han advarer nu på det kraftigste mod anvendelsen af beton i Mellemøsten og opfordrer rådgivere og bygherrer til at tage betonbeskyttelse med i projekteringen af byggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08