23948sdkhjf

Eckersberg Medallien går til Troels Troelsen

Arkitekt og partner Troels Troelsen fra Henning Larsen Architects har fået tildelt Akademirådets Eckersberg Medalje.
Troels Troelsen og dennes arbejde modtager Eckersberg Medaillen for:
- En enkel og klar idé, gennemført med konsekvens i et stærkt arkitektonisk udtryk, intet at lægge til, intet at trække fra. Sådan kan man karakterisere Troels Troelsens arkitekturprojekter, som ofte følges af en poetisk tekst, der blotlægger dimensioner, tegninger ikke umiddelbart kan udtrykke, står der i Akademirådets motivation.

Troels Troelsen har siden 1965 været ansat på Henning Larsen Architects og af hans kendteste projekter kan nævnes Udenrigsministeriet i Riyadh, Museum Würth i Schwäbisch Hall og Frederiksberg Gymnasium.

I dag står Troels Troelsen ofte i spidsen for de konkurrencer, Henning Larsen Architects deltager i, og af de senest vundne kan nævnes Georgian Choreographic Centre i Tbilisi, Institute of Diplomatic Studies i Riyadh og udvidelsen af Moesgård Museum i Århus.

Eckersberg Medaillen tildeles en person, der har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst .

Kilde: Henning Larsen Architects – www.hlt.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114