23948sdkhjf

Ny formand for DS Håndværk & Industri

Fleming Lund Frederiksen blev i weekenden valgt som ny formand for arbejdsgiver- og brancheorganisationen DS Håndværk & Industri.
Fleming Lund Frederiksen ejer og driver virksomheden, og han glæder sig til arbejdet som formand for DS Håndværk & Industri.

- Vi har mange spændende opgaver foran os. Især arbejdet med vore politikker og mærkesager ligger mig meget på sinde. Vi skal i den kommende tid bruge endnu flere kræfter på at diskutere de politiske vilkår og rammebetingelser, vores medlemsvirksomheder arbejder under, forklarer Fleming Lund Frederiksen.

- Vi skal blive endnu bedre til at markedsføre vore synspunkter over for omverdenen. Vi skal fortælle vores politikere, at hvis de ønsker danske arbejdspladser med ordnede forhold, rimelige lønninger, godt og sikkert arbejdsmiljø – virksomheder, der udviser social ansvarlighed og påtager sig opgaven med at uddanne de unge mennesker, så er de også nødt til at give os nogle ordentlige rammer at drive virksomhed under, fortsætter han.

Fleming Lund Frederiksen er 51 år, han er gift med Ann Harkjær Frederiksen, og sammen har de tre døtre på 24, 20 og 17 år.

Til daglig driver han Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe på Midtfyn med 15 medarbejdere. Virksomheden er underleverandør inden for jern- og metalindustrien og fremstiller kundespecifikke svejste stålkonstruktioner, profiler, beslag, komponenter og maskindele. Virksomhedens primære kompetencer findes inden for cnc-drejning og cnc-fræsning og inden for pladebearbejdning og svejsning. Cirka 20 procent af omsætningen eksporteres til Norge, Tyskland, Holland og Tjekkiet.

Fleming Lund Frederiksen afløser Jim Stjerne Hansen, som har været formand for DS Håndværk & Industri siden 2005.

Fleming Lund Frederiksen har hidtil været næstformand for foreningen og afløses på denne post af Martin Frederiksen fra Riis ved Skanderborg, som har virksomheden Reguvent, der blandt andet producerer ventilationssystemer.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083