23948sdkhjf

Tre arkitektfirmaer nytænker forstaden

Der er fokus på bæredygtighed og rum for fællesskab og aktiv livsstil i de tre forslag til ”NærHeden” i Hedehusene, som blev offentliggjort mandag.
Ligusterhække og havetrampoliner, fuglefløjt fra oven og stille gader i lige rækker uden fælles faciliteter. Sådan kender mange forstaden – på godt og ondt. Men hvordan ser fremtidens forstad ud?

Det har tre tværfaglige eksperthold under ledelse af Arkitema, White og Vandkunsten/Cobe givet hver deres bud på i et parallelopdrag om en udviklingsplan for fremtidens forstad i Hedehusene. Forslagene blev offentliggjort mandag den 16. juni ved en åben fernisering med borgerdialog.

- Vi har fået tre spændende bud på NærHeden, som vi nu håber at få en god dialog omkring. Frem til den 11. juli vil vi gerne invitere alle til at se forslagene og give deres mening om dem videre til bedømmelseskomiteen. Når forslagene så er bedømt vil vi, i fortsat dialog med NærHedens interessenter, indarbejde de bedste løsninger fra de tre forslag i en samlet udviklingsplan, siger projektdirektør for NærHeden Ole Møller.

Skiller sig ud fra klassiske byplankonkurrencer
NærHeden P/S har bedt holdene om at give et anderledes bud på en tæt forstad, der er tilpasset en tidsånd, hvor smarte løsninger, lavere energiforbrug, en sund og aktiv livsstil og lysten til at dele med naboen er fremtrædende. Samtidig har det været en vigtig del af opgaven, at holdene skulle komme med nogle bud på, hvordan den nye bydel kan udvikles i synergi med det eksisterende Hedehusene til fordel for alle.

De tre hold er også blevet bedt om at komme med en række forslag til, hvilke strategiske greb, der kan benyttes for at sætte udviklingen i gang, og hvad der kan gøres for at styrke bylivet og fællesskabet. Desuden har de skulle aflevere beregninger på, hvordan projektets samlede økonomi kommer til at se ud. De strategiske overvejelser får ifølge Ole Møller forslagene til at skille sig ud fra, hvad man typisk ser ved klassiske byplankonkurrencer, hvor den fysiske plan er det centrale.

Alle kan nu se de tre forslag på NærHedens hjemmeside og på en udstilling i stationsbygningen på Hedehusene Station fra den 19.-26. juni (hverdage 14-17, lørdag 10-114), på Taastrup Bibliotek fra 27. juni-11.juli samt på www.naerheden.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096