Mangel på praktikpladser
De unge drømmer om at svinge murerskeen eller slå med hammeren – men ikke alle får drømmen opfyldt.
I øjeblikket optages mange unge på de tekniske skoler i Sønderjylland, men mange af eleverne optaget på tømrer- eller mureruddannelsen ender med at lave noget helt tredje, da området langt fra kan skaffe praktikpladser til alle.
På EUC Syd er antallet af praktikpladser indenfor bygge- og anlægsbranchen steget med 11% i løbet af de sidste fem år, men det stemmer ikke overens med den stigning, der har været i antallet af elever, der starter på grundforløbet. Antallet af elever er steget med 30% i samme periode.