23948sdkhjf

Materialedag i Horsens

Vil du have et klart overblik over udviklingen af innovative materialer på globalt plan ? Så bør du deltage på Materiale Dagen i ID-Forum d. 29. marts 2007.
Gå på opdagelse i en materialedatabase med over 1200 materialer og kompositter med nye egenskaber

Styrk det professionelle netværk og skab kontakter til nytænkende produktionsvirksomheder i hele verden

Annoncér dine innovative materialeløsninger gennem nyhedsbreve til 10 000 modtagere i Europa

Få adgang til nye internationale kunder og underleverandører

Den 29. marts åbner ID-Forum dørene for materialeudstillingen Good Finish på Tobaksgården 3 i Horsens. Udstillingen viser en række innovative materialer med et væld af nye egenskaber. Samtidig vil repræsentanter fra organisationen Nordic Innovatheque være til stede og vise deres avancerede materiale-research værktøjer.

ID-Forum har indgået samarbejde med Nordic Innovatheque om at tilbyde danske virksomheder et overblik over vigtige nye materialeudviklinger fra hele verden. Nordic Innovatheque er den nordiske gren af Innovatheque, en fransk forskningsenhed med over 400 tilknyttede materialeeksperter.

Det nye samarbejde skal sikre virksomhederne en mere struktureret udviklingsproces gennem en nem og hurtig adgang til informationer om den teknologiske udvikling på materialeområdet.

Nordic Innovatheque er en online materiale-database med over 1 200 nye materialer indenfor plast, metal, træ, glas, sten, læder mv. Databasen oplyser bl.a. om tekniske karakteristika, anvendelsesmuligheder, samt kontaktoplysninger til producenten.

Materialerne er optaget i databasen efter det kriterium, at de har nye egenskaber, der løser kendte fremstillingsproblemer, giver nye anvendelsesmuligheder og opfylder forbrugerkrav.

Databasen er et særligt velegnet værktøj til centrale aktører i virksomheders produktudviklingsprocesser - eksempelvis ingeniører, industrielle designere, teknikere, mv.

Tilmelding senest den 27 marts 2007.

Kilde: ID Forum - www.id-forum.dk




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079