23948sdkhjf

Primadonnaer i byggebranchen

Ny undersøgelse viser, at seks ud af ti ingeniørchefer dagligt håndterer de såkaldte primadonnaer inden for branchen.
IDA har foretaget en undersøgelse, der viser at seks ud af ti chefer skal håndtere primadonnaer. Det skriver Ingeniøren i dag.

En primadonna er en dygtig medarbejder, der er motiveret, selvbevidst og fungerer bedst under selvledelse.

Over halvdelen af de adspurgte ingeniørchefer (667) mener, at primadonnaer har en positiv indflydelse på en afdelings samlede performance, hvor 20,1% mener, at de har en negativ indflydelse på afdelingens performance.

Lars Byrtoft fra IDA har en forklaring på, hvorfor forholdsvis mange ledere synes, at primadonnaer er en byrde for virksomheden.

- Denne nye generation af medarbejdere stiller krav om en spændende og stimulerende hverdag. Fordi arbejdsmarkedet kører på højtryk, kan de kræve gode forhold. Derfor skal nutidens ledere kunne og turde rumme medarbejdere, der er klogere end dem selv, siger han.

Som leder skal man anerkende primadonnaerne og give dem en rolle, de ikke kan sige nej til, så de føler sig værdsatte, samtidig med at man lærer primadonnaerne at varetage fællesskabets interesser. Primadonnaer er dybt engagerede mennesker, der kræver en masse af omgivelserne på arbejdspladsen, men som ikke kan undværes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094