Behov for et obligatorisk bygningsregnskab
Dansk Byggeri vil med et forslag om obligatoriske bygningsregnskaber forære politikerne værktøjer til at vurdere kvaliteten af de offentlige bygninger og dermed forhindre, at politikerne falder i de efterslæbsfælder, som en del kommuner desværre nu er landet i.
Det er gået så galt, fordi det er nemt at lade det offentlige kapitalapparat forfalde. Det mener også forskningsleder Palle Mikkelsen fra Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling, som i analysebrevet Barometer henviser til det enkle ræsonnement, at når politikere skal igennem forskellige sparerunder, så er det lettere at spare på vedligeholdelsen end at fyre medarbejdere.
- Øvelsen går derfor ud på at finde metoder til at forhindre politikerne i at fortsætte dette enkle, men i længden meget dyre, ræsonnement. Og vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken igen, siger afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri, med henvisning til, at bygningsregnskaber faktisk allerede bruges i mange kommuner.
- Der er mange kommuner, der udarbejder forskellige afarter af tilstandsrapporter på deres bygninger. Det er også sådan, at ganske mange kommuner håndterer varetagelsen af deres bygningers tilstand og vedligeholdelse godt og professionelt. Men der er også mange, der ikke har overblik og som derfor behøver hjælp.
Dansk Byggeri foreslår derfor at indføre et obligatorisk bygningsregnskab, som kan sikre gennemsigtighed i forhold til vedligeholdelsesbehovet og – ikke mindst – anskueliggørelse af de økonomiske og bygningsmæssige konsekvenser, hvis den nødvendige vedligeholdelse udskydes.
- Der er dokumenteret så store problemer på visse områder – især skoler og sygehuse – og i visse kommuner – heriblandt både København og Århus. Det er indlysende, at forfald ved manglende vedligeholdelse nærmer sig det uanstændige, når det begynder at se systematisk ud. Vores forslag er derfor, at lukke kattelemmen med det vi kalder obligatoriske bygningsregnskaber, som skal gælde for alle offentlige bygningsejere og bygningsejere, der modtager offentlig støtte, som eksempelvis boligselskaber.
Niels Nielsen understreger, at det ikke handler om at få tilført flere penge til bygningsvedligehold, men at det handler om at skabe et bedre grundlag for prioritering af den kommunale udgiftspolitik.
- Et bygningsregnskab kan bruges til at skabe bedre overensstemmelse mellem borgernes ønske og behov på den ene side, og politikernes prioriteringer på den anden side. Det vil samtidig give borgere og brugere et medansvar for de kommunale bygninger, fordi bygningsregnskabet også viser, hvordan brugernes adfærd påvirker for eksempel energiforbrug og indeklima, pointerer Niels Nielsen.
Niels Nielsen mener, at obligatoriske bygningsregnskaber samtidig kan være med til at skabe større ensartethed på tværs af kommunerne.
- Vores analyser viser, at 1,8 mio. danskere potentielt risikerer at trække en nitter, når der børn sendes i skole, fordi de uheldigvis bor i en kommune med vedligeholdelsesefterslæb. Og de fysiske rammer er vel ikke uden betydning for kvaliteten af et skoleforløb., slutter Niels Nielsen.
Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk
