Travlhed hos Fredericia-firma
R.A. Ussing & Søn A/S i Fredericia har gang i flere projekter efter en periode med stilstand.
I Fuglsangcentret i Fredericia er byggefirmaet således startet på en større renovering af 59 værelser. Renoveringen, som løber et års tid, omfatter blandt andet udskiftning af gulve, vinduer og ovenlys.
Tag-opgave i Odense
På Syddansk Universitet i Odense er firmaet i gang med anden etape af en stor tagrenovering på universitets gamle bygninger. Opgaven omfatter 1.400 m² tagudskiftning.
Ud over de to store sager i Fredericia og Odense arbejder firmaet også på en række mindre byggerier af sommerhuse og parcelhuse.