Is som første led i omdannelsen af Holbæk Skiftsværft
Arbejdet med Holbæks gamle havn, som har modtaget 19,5 millioner kroner i fondsstøtte, er i gang. Nu åbner det gamle ishus, der skal skabe kompetencer og viden hos en masse unge mennesker.

Iskiosken er først trin i arbejdet med at restaurere det gamle værft og havnen. (Foto: Lisbeth Reinwaldt)
Torsdag den 29. maj – Kristi himmelfartsdag – kommer der nyt liv til: I det gamle havnekontor har Produktionsskolen NVPRO indrettet en lille butik, hvor der vil blive solgt is. og Kristi Himmelfartsdag er isen gratis.
Men iskiosken har også et større formål, nemlig at skabe et spændende og virkelighedsnært læringsmiljø for de unge elever hos NVPRO. Gennem arbejdet med kiosken får de viden og kompetencer på områder som salg, kundeservice, kvalitetsbevidsthed, hygiejne, logistik mv.
Konkrete arbejde foran start
Iskiosken er dog kun første skridt. I løbet af sommeren bliver det for alvor synligt for borgerne, at Holbæk Kommune har købt værftet og er i gang med restaureringen. Købet har kunnet lade sig gøre takket være støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Realdania.
Læs mere: Nyt liv til Holbæks maritime hjerte
Kommunen har gennemført udbud og valgt samarbejdspartnere, så det konkrete arbejde med det gamle værft snart kan sættes i gang. Værftet forventes at stå klar i begyndelsen af 2015.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fonde til almene Formaal har doneret 10,9 millioner kroner, Realdania har støttet med op til 6 millioner kroner, og dertil er projektet finansieret med 2,6 millioner kroner fra det nedlagte HE-Kollegiet. På budgettet for 2014 har Holbæk Kommune samtidig afsat 1,4 millioner kroner til projektet.