Tæt på totalentreprenør til outletcenter i Kolding
Udvikleren bag et nyt outletcenter i Kolding midtby håber at indgå aftale med en totalentreprenør på 1. etape af projektet – 60 butikker og 120 lejligheder - indenfor to ugers tid.
1. etape af projektet, Nordic Design Village, omfatter omkring 60 butikker og 120 boliger. Heraf er der aftaler på plads med lejere til 24 butikker.
- Og de cirka 50 ejerlejligheder er solgt en bloc til en investor, som vi kun mangler at underskrive den endelige aftale med, forklarer Carsten Kjærgård til JydskeVestkysten.
Til avisen forklarer han også, at han håber at skrive under med en totalentreprenør på projektet indenfor to ugers tid. Efter planen vil det så være muligt at komme i jorden til efteråret.