23948sdkhjf

Hjertet er altafgørende i god arkitektur

Henning Larsen Tegnestue henter størstedelen af sin omsætning hjem ved udenlandske projekter. Hver gang den berømte, danske tegnestue får en udenlandsk opgave, sætter arkitekterne sig godt ind i landenes hjerte.
Ifølge Henning Larsen Tegnestue, der vinder mange internationale arkitekturopgaver, er det altafgørende ved god arkitektur, at den udspringer eller kan inkorporeres som en del af de forskellige landes kulturer og byernes specielle kendetegn. Det oplyser dagbladet Børsen i dag.

- Vi er søgende og forsøger at indarbejde noget specielt ved stedet eller kulturen i projektet. Det er vigtigt, at folk kan genkende noget af sig selv, siger Louis Becker, international direktør i Henning Larsens Tegnestue til avisen.

Henning Larsen Tegnestue er i gang med at tegne Riyadh’s nye finanscentrum i Saudi Arabien. Modellen af finans-centrumet viser en klynge af glas-skyskrabere, men arkitekterne har også tænkt oaser af vandløb, træer og buske ind i mellem bygninger. Finanscentrumet er en moderne bygning men med sjæl af Saudi Arabien.

- I Danmark spørger alle, hvad det koster, og hvornår det står færdigt. I Saudi- Arabien er det vigtigt, at man taler til hjertet. Hvis ikke man rammer hjertet med det samme, når man aldrig til diskussionen om, hvad det skal koste, siger Louis Becker til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062