23948sdkhjf

Første skitser til fremtidens forstad

På nyt dialogmøde løfter tre eksperthold sløret for hver deres foreløbige bud på den nye bydel i Hedehusene, ”NærHeden”. Det nyt byområde skal rumme 4.200 boliger.
Den nye bydel i Hedehusene, Nærheden, udvikles i et partnerskab mellem Høje Taastrup Kommune og Realdania By.

NærHeden skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad med muligheder for en høj livskvalitet baseret på en sund livsstil, fællesskaber og aktiviteter i by, natur og landskab. Men hvordan langt er de tre teams, der arbejder med projektet, kommet?

Læs mere: Tre teams dyster om ny bydel

Det løftede de lidt at sløret for på et dialogmøde den 9. april i en 14.000 m2 stor lagerhal på byudviklingsområdet.

- I NærHeden er der er højt til loftet og plads til alle i mere end én forstand, og derfor er en lagerhal på størrelse med halvanden fodboldbane det perfekte sted at mødes. Samtidig vil vi gerne have, at vores gæster begynder at tænke over, hvordan vi kan bruge hallen sammen, mens vi bygger den nye by, afslutter projektdirektør Ole Møller.

Endelige input afleveres til maj
De tre tværfaglige hold arbejder, på baggrund af deltagernes input, videre frem til den 20. maj, hvor de skal aflevere hver deres endelige forslag til en udviklingsplan for den nye bydel. Forslagene vil blive udstillet hen over sommeren.

Herefter vil NærHeden, med udgangspunkt i de bedste ideer fra forslagene, udarbejde én endelig udviklingsplan, som vil ligge klar i 2015. Hermed kan der tages fat på myndighedsbehandling og anlæg af veje og grønne områder.

De tre tværfaglige eksperthold er under ledelse af arkitektfirmaerne White, Vandkunsten/COBE og Arkitema. Samlet set omfatter de tre hold en bred vifte af fagligheder inden for byplanlægning, arkitektur, miljø, landskab, teknik, økonomi, kultur og sociale forhold. Der er både repræsenteret yngre firmaer og firmaer med lang erfaring. På holdene deltager eksperter fra Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Italien og Spanien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078