23948sdkhjf

FLSmidth opnår ordre på verdens største hvide cementfabrik

FLSmidth har opnået ordre på levering af maskiner samt supervision og reservedele til en ny hvid cementproduktionslinie med en kapacitet på 1.300 tons cementklinker pr. dag til Sinai White Cement Company i Egypten. Når ordren er leveret, vil cementfabrikken være verdens største hvide cementfabrik.
Cement Company i Egypten er et datterselskab af Aalborg Portland White. Den samlede ordresum for den nye cementproduktionslinie udgør godt 200 mio. kroner (ca. 28 mio. euro).

FLSmidth skal levere maskiner og hjælpeudstyr til udvidelsen af den allerede eksisterende cementfabrik, der blev opført af FLSmidth i perioden 1999-2001.

Leverancen omfatter blandt andet en ATOX råmølle med et Maag Gear, en komplet ILC 3 base ovn med fire trins forvarmer og roterende køler samt en UMS cementmølle, elektrofiltre, to sandmøller og doseringsudstyr fra FLSmidths datterselskab Pfister. Yderligere omfatter kontrakten teknisk assistance.

FLSmidth vil endvidere levere tegninger og dokumentation til lokalt indkøb og produktion, således at en del af maskin- og udstyrsproduktionen kan foregå lokalt.

Produktionslinien vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til anlæggets idriftsættelse ultimo 2008.

Kilde: FLSmidth.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081