23948sdkhjf

Netsalg sikrer VVS-forhandler rekordregnskab

VVS-butikkernes salg sker i stigende grad via internettet. Udviklingen smitter positivt af på netbutikken BilligVVS, som har nået en omsætning på 150 millioner kroner.
Det skriver Børsen.

- En stigende andel af omsætningen hos VVS-butikkerne kommer fra digitalt salg. Det er blevet et væsentligt konkurrenceparameter at kunne tilbyde kunderne digitale løsninger, siger branchedirektør i DI, Lars William Wesch, til avisen om udviklingen på markedet.

Blandt vinderne af forbrugernes øgede brug af nettet til søgning og køb af VVS-artikler er BilligVVS, der har 14 års erfaring med salg via nettet. Firmaet, som har til huse i Egå ved Aarhus, leverede sidste år et rekordregnskab med en omsætning på 150 millioner kroner samt et resultat før skat på 12,6 millioner kroner.

Lang erfaring med netsalg
Forklaringen på succesen finder BilligVVS’ administrerende direktør, Jesper Bunde-Pedersen, blandt andet i firmaets mangeårige erfaring med online-salg. På baggrund af de 14 års erfaring forventer han derfor også, at firmaet vil vinde markedsandele fra byggemarkederne de kommende år. Det til trods for at de også sætter netsatsninger i søen.

Med nye satsninger på markederne i Sverige og Norge forventer Jesper Bunde-Pedersen, at BilligVVS i 2014 når en omsætning på 200 millioner kroner. I 2018 ventes tallet være på hele 300 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109