23948sdkhjf

Snart byggestart på skole til 109 millioner

Den ny Lyreskovskolen, som samler tre skoler i en, står foran byggestart den 11. april. Projektet omfatter 9.000 m² nybyggeri samt 2.000 m² ombygning.
Fredag den 11. april tages 1. spadestik til den ny Lyreskovskole, der samler skolens nuværende to afdelinger i Kruså og Padborg på én matrikel – i Bov.

Den ny Lyreskovskole består af to byggerier: En helt ny, stjerneformet bygning til 0.-5. klassetrin, samt en om- og tilbygning af de eksisterende og p.t. tomme skolebygninger på Kirkevej i Bov, der skal huse 6.-9. klassetrin. De to byggerier bindes sammen med en sti.

Indskolingen bygges op omkring et centralt skoletorv og en stor multisal. Udskolingen kommer blandt andet til at indeholde et science-område og udendørsarealer, der bidrager til at skabe et ungemiljø for de ældste elever.

13 millioner billigere end budgetteret
Licitationen har vist, at den ny Lyreskovskole kommer til at koste 109 millioner kroner at bygge. Det er billigere end de 122 millioner kroner, byrådet har budgetteret med. Lyreskovskolen står klar til at tage imod de 800 elever og 90 ansatte til august 2015.

Arkitemas forslag blev i april sidste år udpeget som vinder af konkurrencen om Lyreskovskolen.

Læs mere: Arkitema vinder stort skolebyggeri

Aabenraa Kommune bygger nye skoler i Bov, Aabenraa og Rødekro for i alt 223 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094