Ring 3 har fundet sine rådgivere
Der er sat navn på vinderne af fire rådgiverkontrakter til den 27 kilometer lange letbanestrækning i Ring 3.
Fakta om letbanen på Ring 3
Letbanen på Ring 3 bliver 27 kilometer lang og får 27 stationer.
Linjeføringen er fastlagt i samarbejde med de 11 kommuner, Transportministeriet og Region Hovedstaden, der tilsammen kommer til at eje Ring 3 Letbane I/S.
Læs mere om letbanen i Ring 3 på www.ringtre.dk
Interessen for at være med til at bygge den 27 kilometer lange letbanestrækning fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd har været stor.
Letbanen på Ring 3 bliver 27 kilometer lang og får 27 stationer.
Linjeføringen er fastlagt i samarbejde med de 11 kommuner, Transportministeriet og Region Hovedstaden, der tilsammen kommer til at eje Ring 3 Letbane I/S.
Læs mere om letbanen i Ring 3 på www.ringtre.dk
Ud af 43 ansøgere blev 15 rådgiverteams i november prækvalificeret til at byde på rådgiveropgaverne, og nu er vinderne fundet til fire af opgaverne.
- Som bygherre har det været en stor tilfredsstillelse at se den store interesse, der har været for letbanen i Ring 3. Vi har været privilegerede at kunne forhandle med så mange velkvalificerede og kompetente selskaber. Konkurrencen har været hård, og det har været en god proces, hvor vi har udpeget fire vindere af meget høj kvalitet, siger projektchef Mikkel Kjær Jensen.
Vinderne
Arkitektur:
Gottlieb Paludan Architects A/S med GBH Landskabsarkitekter A/S, Kontrapunkt A/S og Cowi A/S som underrådgivere.
Rådgivningsydelsen omfatter blandt andet stationsudformning og landskabelig indpasning.
Veje, broer, ledningsomlægninger/forberedende anlægsarbejde:
Cowi A/S med Parsons Brinckerhoff Ltd., Niras A/S, Systra A/S og Tetraplan A/S som underrådgivere.
Rådgivningsydelsen omfatter bl.a. ændringer af vejanlæg, konstruktioner og ledningsomlægninger.
VVM-rapport og teknisk support
Rambøll Danmark A/S
Rådgivningsydelsen omfatter bidrag til udarbejdelsen af VVM-rapport samt tilhørende tekniske vurderinger.
Transportsystem:
Rambøll Arup JV med TTK GmbH og Designit Denmark A/S som underrådgivere
Rådgivningsydelsen omfatter blandt andet letbanens infrastruktur, rullende materiel, kontrol og vedligeholdelses faciliteter samt drift og vedligeholdelse.
Arealer og rettigheder:
Vinderen af dette udbud ventes offentliggjort i løbet af efteråret.
Rådgivningsydelsen omfatter blandt andet bistand i forbindelse med erhvervelse af arealer og rettigheder (ekspropriation).