23948sdkhjf

Nyt gennembrud i Københavns undergrund

Tunnelboremaskinen Tria brød fredag eftermiddag igennem væggen til metrostationen Nørrebros Runddel. Dermed er første milepæl for tunnelboremaskine nummer to nået.
Knap to kilometer ny metrotunnel er nu klar under Nørrebro. Tunnelboremaskinen Tria nåede fredag frem til metrostationen Nørrebros Runddel. Hun skal nu igennem et service- og vedligeholdelseseftersyn, inden rejsen går videre i retning mod Frederiksberg. Trias første 600 meter er dermed tilbagelagt.

Storesøsteren Nora sagde samme dag farvel til metrostationen Nuuks Plads, og har sat kursen mod Aksel Møllers Have på Frederiksberg. Aksel Møllers Have bliver Cityringens første stationsgennembrud på Frederiksberg og Noras tredje stationsgennembrud.

Fire maskiner i brug
Såvel Nora som Tria skal bore sig frem til metrostationen Frederiksberg Allé, hvor de vil blive taget op og fragtet retur til Nørrebroparken, hvorfra de sendes nordpå. I alt vil Cityringens cirka 32 kilometer tunneler blive anlagt af fire tunnelboremaskiner.

De to sidste tunnelboremaskiner, Eva og Minerva, sættes i gang fra byggepladsen ved Vasbygade, hvor Cityringens kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter er blevet bygget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109