Rejsegilde for p-huset i Horsens
Casa kunne samtidig med fredagens rejsegilde afsløre, at p-huset bliver færdig før tid.
Projektleder på byggeriet Claus Nielsen fra Casa afslørede i sin tale, at parkeringshuset forventes åbnet før tid, nemlig allerede i starten af juni, og ikke i september som det oprindeligt var planen.
Der bliver 565 parkeringspladser i det store p-hus, som opføres med et let og naturligt udtryk, hvor der er niveauer både over og under terræn.
Parkeringshuset i Horsens drives som et OPP (Offentligt-Privat-Partnerskab), hvor Casa opfører, ejer og driver det i 30 år – herefter overgår byggeriet til Region Midtjylland.