23948sdkhjf

DNU søger mindre og mellemstore entreprenører

Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU, er på vej med endnu en udbudsrunde, og projektafdelingen vil gerne i dialog med de mindre og mellemstore entreprenørfirmaer.
Byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU, skrider frem og endnu en udbudsrunde er aktuel. DNU-projektet afholder i den forbindelse informationsmøde for interesserede entreprenører fredag den 4.april 2014.

På dagsordenen er ombygninger i det eksisterende hospital. Der er tale om i alt 40.000 m² opdelt i flere fag- og storentrepriser på mellem 1.900 og 11.000 m².

- Vi er i begyndelsen af ombygningerne på det eksisterende hospital. De vokser i omfang fra nu og til 2019. Derfor er det en enestående mulighed for specielt de små og mellemstore entreprenører at blive en del af Danmarks største byggeriprojekt i forhold til ombygningsdelen, siger byggechef Søren K. Overgaard.

Få indblik i de specifikke krav
Da arbejdet udføres på et byggefelt hvor der dagligt færdes arbejdende håndværkere, klinisk personale samt patienter er det for nogle entreprenører en ny og anderledes arbejdsplads man skal levere sine ydelser og ikke mindst arbejdskraft.

Der er helt specifikke krav, der skal opfyldes fra entreprenørens side. Derfor kan man på informationsmødet høre om den digitale ansøgning entreprenørerne skal indsende samt oplysninger om de specifikke krav der opfyldes af entreprenørerne for at blive godkendt som tilbudsgiver. Oplægget skal ’afdramatisere’ prækvalifikationsansøgnings- og tilbudsprocesserne, som umiddelbart kan virke komplekse.

Mødet af holdes fredag den 4. april 2014 i tidsrummet 13-16. Adressen er Auditorium B, Aarhus Universitetshospital i Skejby, Brendstrupgaardsvej 100, indgang 6, 8200 Aarhus N.

Find invitationen på Region Midtjyllands hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094