23948sdkhjf

Milliardnedgang i installatørernes omsætning

Et fald i omsætningen på 5,8 procent i 2013 er langt værre end forventet, lyder det fra brancheorganisationen Tekniq. Der er dog lys forude.
Omsætningen i installationsbranchen faldt med 5,8 procent i 2013, hvilket svarer til et fald på 2,6 milliarder kroner. Den samlede omsætning i 2013 endte på 42,7 milliarder kroner, fremgår det af en opgørelse fra Tekniq.

Elbranchen står for et fald på 2 milliarder kroner, mens omsætningen i vvs-branchen faldt med 0,6 milliarder kroner.

Flere faktorer spiller ind
Hos Tekniq betegner man udviklingen som langt værre end forventet. Statistisk-økonomisk konsulent, Rasmus Larsen, peger først og fremmest den markante opbremsning på solcellemarkedet som en årsag til nedgangen. Andre faktorer er et fald i nybyggeriet og usikkerhed om BoligJobordningen.

- Selvom BoligJobordningen blev genindført i 2013, så har usikkerheden medført færre ordrer i første kvartal, ligesom vi havde en lang og hård vinter i 2013, som også har haft en negativ betydning for aktiviteten i branchen i starten af året. Endelig fik de forringede rammebetingelserne for solcelleejere tydelige konsekvenser for branchen i 2013, siger Rasmus Larsen.

Herudover er begge brancher netop nu kendetegnet ved en utrolig hård priskonkurrence, som også påvirker omsætningen negativt.

Positive udsigter
Prognoser for 2014 tyder dog på, at omsætningen stiger beskedent igen i 2014 og 2015, ligesom virksomhedsejerne generelt forventer bedre tider.

- Forventningerne til de kommende år er generelt mere positive, end vi har set længe. Det er især på grund af bedring i dansk økonomi, ligesom en række byggeprojekter er i startfasen eller allerede i gang. Det gælder især alment boligbyggeri, hospitalsbyggeri og infrastrukturprojekter, siger Rasmus Larsen.

Tekniq skønner, at omsætningen i installationsbranchen vil stige med 0,9 milliarder kroner i 2014 og 0,4 milliarder kroner i 2015. Årsagen til den lavere stigning i 2015 er, at BoligJobordningen ophører med udgangen af 2014. Organisationen håber derfor, at en permanent BoligJobordning vil indgå i en kommende politisk vækstpakke.

Læs Tekniqs Markedsstatistik 2014
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11