Investerer 55 millioner i gammel nationalbankbygning
Den gamle nationalbankbygning på Gammel Torv i Aalborg istandsættes og indrettes som Folkekirkens Hus.
Bygningen er opført i 1943 som en filial af Nationalbanken. Siden har det været Tinghus, og gennem den seneste årrække har det huset Aalborg Universitets studier for Arkitektur og Design. Huset er 2.200 m².
Center for samfunds- og kulturdebat
Planerne, som på en præsentation mandag den 17. marts blev betegnet “et folkekirkeligt eksperimentarium” og mere præcist Folkekirkens Hus skal være en del af livet i Aalborg, et mødested hvor både kirke, kultur, værdier, uddannelse og samfund diskuteres bredt.
Folkekirken overtager Gammel Torv 4 den 1. september 2014 og vil tage huset i brug primo 2015.
Folkekirkens Hus får et årlig budget på tre millioner kroner til kirkelige projekter, aktiviteter og ansættelse af projektleder.