23948sdkhjf

Ombygning skaber mere end nye rammer i Sdr. Nissum

En ombygning og modernisering af Hallen i Sdr. Nissum har tiltrukket nye brugere og gjort hallen til samlingssted for nye grupper.
Hallen i Sdr. Nissum - opført i 1975 - er blevet betydeligt forandret, og der var mod til at reducere den traditionelle 20x40 m. idrætsbane til 18x36. Det har bl.a. betydet, at det blev muligt at etablere en kombination mellem squashbane og scene til optræden. Ligeledes er der blevet plads til møderum, café, fitness, flere aktivitetsrum, lokalhistorisk arkiv og mulighed for overnatning for foreninger og turister.

Ombygningen har formået at tiltrække nye brugergrupper, især ældre og børn har haft glæde af de nye muligheder, som hallen nu kan tilbyde. I evalueringen fremhæves det, at de ældre er en helt ny brugergruppe i hallen, og at både de nye aktivitetsmuligheder og rum til socialt ophold har gjort, at hallen nu er blevet til et samlingssted for byens ældre.

Tredobling af brugerantallet
Generelt er brugen af hallen øget efter ombygningen, hvor især børn fra syv til 12 år er blevet mere aktive. På baggrund af en stigning af betalende medlemmer fra 100 til 300-400 vurderes det lokalt, at antallet af brugere er blevet tredoblet. Flere skoler, efterskoler og andre institutioner er begyndt at placere aktiviteter i og omkring den nye multihal.

- Vi glæder os over, at man har haft mod til at tænke nyt i Sdr. Nissum. Dygtige arkitekter kan ikke gøre det alene, hvis man skal skabe en succes ved ombygningen af de gamle haller. I Sdr. Nissum har man formået at tiltrække helt nye brugergrupper, man har skabt anderledes aktiviteter og tænkt i fleksible adgangsforhold. Det er denne helhedstænkning, som har gjort hallen til et nyt, lokalt samlingssted, siger Torben Frølich, direktør for Lokale og Anlægsfonden, om evalueringen af projektet.

Projektet i Sdr. Nissum er tegnet af CEBRA Arkitekter.

Positive erfaringer
I kølvandet på moderniseringen af Allested-Vejle Fritidscenter er halprojektet sammen med to andre renoverede haller i henholdsvis modfynske Allested-Vejle og sydjyske Stepping blevet evalueret af DAMVAD for Lokale og Anlægsfonden.

Konklusionen er blandt andet, at gentænkning og ombygning af de traditionelle håndboldhaller kan øge brugen, give plads til nye brugergrupper og skabe sociale mødesteder. I de tre ældre haller er det lykkedes at skabe udfordrende rammer, der øger aktivitetsniveauet.

Ombygningerne er resultatet af Fondens satsning "Nyt liv i gamle haller", der blev skudt i gang med en arkitektkonkurrence tilbage i 2008. Ideen var at afprøve, om man indenfor en overskuelig anlægsramme på max 10 mio. kr. og med en max. udbygning på 10 procent af arealet kunne opdatere og tilpasse de ældre håndboldhaller til de ændrede idrætsvaner og nye, lokale behov.

De tre haller stod færdige i 2011, og man har nu høstet en række erfaringer med byggerierne, der beskrives i DAMVADs evaluering.

Læs hele evalueringen af projekt "Nyt liv i gamle hammler" her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08