23948sdkhjf

Velux taber på milliard-satsning

Omstilling til nye produkter, nyt maskinel og en ny produktionsform har kostet dyrt hos Velux, der på fredag udsender årsregnskab.
Når Velux-ejer VKR på fredag præsenterer sit regnskab for 2013, kan direktør for Velux Jørgen Tang-Jensen ikke erklære sig tilfreds, oplyser Børsen.

Det er Velux-satsningen på 1,7 mia. kr. i en ny generation af energieffektive ovenlysvinduer, et nyt segment for glastage til erhvervsbygninger og institutioner, indkøb af nyt maskinel og omstilling af produktionen på alle Velux’ 25 fabrikker, der har kostet langt mere end budgetterne rakte til.

For meget på én gang
Når Velux ikke har opnået det forventede afkast af investeringen skyldes det i høj grad indkøb af maskineri, der var langt mere avanveret end fabrikkerne kunne klare.Samtidig har man valgt at omlægge produktionen med mellemlagre mellem maskinerne til at køre som én sammenhængende produktionslinje, hvilket betyder at hele produktionen går i stå, når én maskine stopper.

- Set i bakspejlet begik vi den fejl, at vi samlede en række projekter op og forsøgte at gennemføre dem samtidig med den store omstilling. Det var for meget på engang, siger adm. direktør Jørgen Tang-Jensen.

Han understreger dog overfor Børsen, at man er ved at få styr på fremstillingsprocessen og regner med at få omkostningerne under kontrol i 2014.

2014 starter godt
Til trods for et ikke-tilfredsstillende regnskab for 2013, så er 2014 startet godt ud, lyder det fra Velux-koncernen. Det skyldes netop satsningen på energieffektive produkter, som indtil nu har kostet dyrt.

Udgangspunktet for Velux, da man søsatte projektet var, at lande som f.eks. Tyskland annoncerede at man ville stramme kravene i 2014. Det er dog ikke sket, hvilket betyder at Velux i dag leverer mere energieffektive produkter end bygningsreglementet tilsiger.

Både adm. direktør Jørgen Tang-Jensen og bestyrelsesformand for Velux Søren Bjerre-Nielsen mener derfor at Velux nu står med en klar konkurrencefordel, når kravene træder i kraft, fordi man allerde nu har foretaget de nødvendige investeringer.

Hele VKR-koncernen omsatte forrige år for 17 mia. kr. og landede et driftsoverskud på 1,5 mia. kr.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096