Mild vinter hjælper Kjæhr og Trillingsgaard
Entreprenørvirksomheden Kjæhr og Trillingsgaard står for om- og udbygningen af en tandklinik i Aabenraa, hvor der netop er afholdt rejsegilde. Arkitema er rådgiver på projektet.
Rejsegildet fandt sted på Tøndervej 90 i Aabenraa, hvor formand for Social- og Sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, Povl Kylling Petersen og teamleder for team-midt i Tandplejen Thomas Nissen gav den nye bygning og de fremmødte et par ord med på vejen.
Læs mere: Arkitema vinder fusioneret super-skole i Aabenraa
Byggeriet er udbudt som en del af den igangværende udbygning af Kongehøjskolen. Det er Arkitema, der er rådgiver på projektet, og entreprenørvirksomheden Kjæhr og Trillingsgaard udfører arbejdet.
Bedre forhold
Udbygningen af den nye klinik er led i en større omstrukturering af Tandplejen i Aabenraa Kommune. Når den nye klinik står færdig om fem måneder lukkes tandklinikken på Kongehøjskolens afdeling på Ladegårdsvej i Aabenraa.
Thomas Nissen, der er leder af team-midt i Tandplejen, som den nye klinik hører under, ser frem til at tage den nye klinik i brug.
- Vi glæder os over de forbedrede muligheder, vi får, når vi skal behandle handicappede i klinikken, men også over, at vi som personale får nye omklædningsfaciliteter og et nyt personalerum, siger Thomas Nissen
Fakta om byggeriet
Der tilbygges i alt 304 m² i en etage, tilbygningen indeholder blandt andet fem klinikker samt et personalerum.
I den eksisterende klinik ombygges cirka 160 m², ombygningen involverer venteværelse, toiletter, reception med videre.
Den samlede bevilling til tilbygning og ombygning er på 5,75 millioner kroner, og det forventes, at den ny klinik er færdigbygget i slutningen af august 2014.