23948sdkhjf

"Gør Noget" for psykisk arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø fylder mere og mere i samarbejdsudvalgets arbejde, fordi der sker stadig flere forandringer på virksomhederne. Derfor udgiver Dansk Industri og CO-industri nu bogen "Gør Noget", der giver samarbejdsudvalgene nogle redskaber til at få sat det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen i virksomheden.
Bogen udkommer i forbindelse med, at CO-industri og DI tirsdag holdt Årsdag i samarbejdsorganet TekSam. Her var mere end 350 ledere og medarbejdere fra samarbejdsudvalg samlet for at få ny viden og inspiration til samarbejdsudvalgets fremtidige arbejde.

- Temaet for vores Årsdag er "Det Kompetente Samarbejdsudvalg", for det er vigtigt, at et samarbejdsudvalg i en virksomhed ikke bare bruges til at drøfte cykelskure og farven på toiletpapir. Udvalget skal bruges som et mere kompetent forum, hvor ledelsen kan få medarbejdernes input - og hvor medarbejderne kan få medindflydelse på f.eks. forandringsprocesser i virksomheden siger Bolette Christensen, formand for TekSam og vicedirektør i DI.

Bolette Christensen mener, at hvis samarbejdsudvalget for alvor skal slå igennem som et seriøst redskab for både ledelse og medarbejdere, så skal arbejdet op på et mere strategisk niveau.

Blandt de gode råd fra Årsdagen i Odense Congress Center er, at hvert SU bør arbejde med klare målsætninger, succeskriterier og handlingsplaner for det fremtidige SU-arbejde.

- Vi vælger at fremhæve de gode eksempler på seriøst arbejdende samarbejdsudvalg i håb om, at det inspirerer og smitter. For et effektivt samarbejdsudvalg kan være med til at gøre en virksomhed mere velfungerende og effektiv - til glæde for både ledere og medarbejdere, siger Børge Frederiksen, næstformand i TekSam og gruppeformand i 3F.

Kilde: Dansk Industri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093