23948sdkhjf

EF Sikring åbner 4. afdeling

Med åbningen af en afdeling i Vojens har sikringsfirmaet EF Sikring indfriet en målsætning om at få egen afdeling i det sydlige Jylland.
Det skriver JydskeVestkysten.

- Det har altid været en del af vores strategi, at vi på sigt kunne åbne en afdeling i Sønderjylland for på den måde at være tættere på vores kunder i denne del af landet. Det er utroligt værdifuldt at være lokalt forankret, og det er en af vores helt klare målsætninger at forblive lokale på trods af virksomhedens vækst, siger Brian Johansen, der er administrerende direktør i EF Sikring, til avisen.

EF Sikrings nye afdeling i Vojens har fra start to ansatte, og beslutningen om at etablere afdelingen er sket efter et længere samarbejde med de to medarbejdere. De har allerede så mange opgaver, at man er på udkig efter en ny alarmtekniker.

Sikringsfirmaet har 28 ansatte fordelt på hovedkontoret i Aalborg samt afdelinger i Aarhus, København og nu altså også Vojens.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078