23948sdkhjf

Det fineste energimærke til E&P-byggeri

Børnehaven Midgården i Frederiksberg Kommune har fået Energimærke A2020. Tegnestuen Vandkunsten var arkitekt på projektet og Enemærke & Petersen havde hovedentreprisen.
Frederiksberg Kommunes bestræbelser på at spare energi og udlede mindre CO2 har fået et nyt flagskib, nemlig børnehaven Midgården på Virginiavej. Som den første af kommunens bygninger, har børnehaven fået energimærke A2020, der er det højest mulige for energiforbrug i bygninger i bygningsreglementet.

Bygningen lever op til de krav, der i 2020 vil blive stillet til energiforbrug pr. kvadratmeter, hvilket er 50 procent lavere end det, som gælder i dag.

- Vi er kun lige gået i gang. Frederiksberg Kommune bygger i dag altid efter lavenergiklasse 2015, men nu har vi taget de første skridt mod 2020. Grunden til at Midgården kan få mærket er, at den lever op til 2015 kravene – og desuden er der et solcelleanlæg på taget, der leverer grøn energi til bygningen. Sådanne løsninger kommer vi til at se flere og flere af, forklarer formand for kommunens By- og Miljøudvalg, Jan E. Jørgensen.

For børn og voksne i Midgården er der også mange fordele. Bygningens ventilation og belysning er nemlig automatisk styret, hvilket giver et godt indeklima. Gulvvarmen gør, at børnene kan lege på gulvet og giver en stabil god og effektiv opvarmning af bygningen.

Børnehaven Midgården er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten med Domina som ingeniør. Enemærke & Petersen havde hovedentreprisen på byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094