23948sdkhjf

Company Park Kolding

Med rejsegildet på Company House træder virkeliggørelsen af det nyskabende erhvervsmiljø, Company Park Kolding, et stort skridt nærmere...
NCC er så langt med opførelsen af Company House, at der holdes rejsegilde på byggeriet idag. Kontorhuset bliver den største og mest markante bygning i den fremtidige erhvervspark, Company Park Kolding, som NCC udvikler og opfører med en attraktiv beliggenhed tæt på motorvej E45 og E20.

Den 6.500 kvadratmeter store kontorbygning opføres efter NCC Company House-konceptet, der giver mindre og mellemstore virksomheder adgang til attraktive kontorfaciliteter. Når bygningen står færdigt til april, skal den blandt andet huse VELUX A/S, Canon Danmark A/S, Statsautoriseret revisionsaktieselskab H. Martinsen og NCC selv. Der er desuden 750 kvadratmeter kontorlokaler ledige til indflytning 1. april 2006.

– Ved at være fælles om faciliteterne får virksomhederne nogle rammer, som den enkelte virksomheds medarbejderantal ikke berettiger til. Virksomhederne i Company House får ud over deres egne kontorområder adgang til foyer og gadestrøg, seminarrum med AV-udstyr, kantine og udendørs terrasse, forklarer projektchef Ole Faurby fra NCC’s ejendomsudviklingsselskab NCC Property Development A/S.

I alt får cirka 280 mennesker daglig gang i det nye hus, der bliver synligt placeret i Company Park Kolding på hjørnegrunden mod Vejlevej og Dons Landevej.

Huset opføres som tre kontorfløje samlet omkring et fælles gadestrøg med ovenlys. De tre fløje udføres med en markant facade i forpatineret zink, og mod fællesarealerne tegnes bygningen af hvidpudsede facader. Store gennemgående vinduesspalter giver masser af lys til kontorer og fælleslokaler.

NCC Company House er et koncept for erhvervsbyggeri, der tilbyder stor fleksibilitet, høj kvalitet og service for lejerne. Med Company Park Kolding er det ambitionen at skabe en erhvervspark med en overordnet plan for fællesarealer, parkering og adgangsveje, der kan give området en stærk og robust identitet.

Erhvervsparken bliver opført i et naturskønt område domineret af en stor morænebakke og to kunstigt skabte søer. NCC har allerede opført et domicil på 1.500 kvadratmeter til AON Danmark A/S, som blev taget i brug i juni 2003.

Company House er sammen med AON-ejendommen solgt til Kristensen & Holmsberg A/S i Odense, der fra den 10. oktober udbyder ejendommene som et investeringsprojekt via Ejendomsselskabet Company House A/S.

FAKTA om Company House, Kolding:

Adresse: Vejlevej, 6000 Kolding
Projektudvikling: NCC Property Development A/S
Totalentreprenør: NCC Construction Danmark A/S
Lejere: NCC Construction Danmark A/S, H. Martinsen Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab, Canon Danmark A/S, VELUX A/S.
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: Cowi
Samlet byggeri: 6.500 kvadratmeter
Byggeperiode: 15. april 2005 til april 2006.

Kilde: NCC

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078