23948sdkhjf

Skanska vinder stålpris

Flintholm Station, der ligger på grænsen mellem Københavns og Frederiksberg kommuner, er blevet præmieret med Dansk Stålindustris stålpris. Dommerkomiteen var ikke i tvivl om, at det var...
'Overbevisende og konsekvent helhedsbegreb', 'stringent og overskueligt byggeprojekt' og 'fint eksempel på samspil mellem de traditionelle ingeniør- og arkitektdiscipliner' er bare et udpluk af de rosende ord i dommerkomiteens bedømmelse af Flintholm Station, som vandt foran Operaen og den nye terminal i Billund Lufthavn.

Gennemført stålprojekt

"Flintholm er et gennemført stålprojekt. Det er fantastisk, at det er så gennemført med stål overalt. Alle bærende dele er lavet af stål, så Flintholm er en god repræsentant for at bygge i stål", siger Jørn Nielsen, der er sekretariatschef i Dansk Stålinstitut og med i den danske dommerkomite.
Han sætter stor pris på, at flere facetter af stålets muligheder er blevet eksponeret i byggeprojektet.

Projektchef i Region Anlæg Sjælland, Kurt Erland Lauritsen er meget tilfreds.

"Vi synes, at vi har lavet det godt. Det har været et kompliceret projekt, og det er jo altid fascinerende at se noget udvikle sig fra et stort mudderhul til en station, hvor tingene skal passe sammen med millimeters nøjagtighed. Jeg synes godt, at vi kan være stolte over det her projekt", siger Kurt Erland Lauritsen om stationen, der er overdækket af et glastag på størrelse med en fodboldbane. Et glastag på den størrelse er aldrig blevet bygget tidligere.

Præmieoverrækkelse i Nice

Stålprisen, som på engelsk kaldes European Steel Design Awards, uddeles hvert andet år. Der kåres en vinder i hvert europæisk land. Den 21. september blev prisen overrakt ved en ceremoni i Nice med efterfølgende gallamiddag, hvor repræsentanter fra Banedanmark, DSB S-tog, Cowi, KHR arkitekter, DSB arkitekter, Ørestadsselskabet og Skanska er til stede.

Fire præmieringer

Det er ikke første gang, at Flintholm Station bliver præmieret. Tidligere på året fik stationen 'Årets diplom' fra Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse. Tirsdag i denne uge overrakte Kronprins Frederik et hædrende diplom fra 'The Brunel Awards' til parterne bag Flintholm Station. The Brunel Awards uddeler hvert år en række priser for godt jernbanedesign og -arkitektur verden over, og priserne regnes i jernbaneverdenen for de absolut fineste.

Fredag den 30. september modtager stationen endnu en præmie. Denne gang af Frederiksberg Kommune, der siden 1902 har præmieret gode og smukke bygninger der er opført på Frederiksberg.

Kilde: Skanska

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063