23948sdkhjf

Nye altaner til ældre ejendom

I Nykøbing Sjælland er Boligselskabet af 1942 netop nu i gang med en altanrenovering af en af byens ældste ejendomme, Svanegården.
Bygningen Svanegården er oprindeligt fra 1948, har 30 lejemål og var fra start bygget med åbne altaner.

Renoveringen af de gamle altaner foretages ved montering af nye karnapper. De udvider altanen til hver enkelt lejlighed med cirka 40 cm, samtidig med at altanen bliver afskærmet mod vind og vejr, så beboerne kan udnytte deres altan flere måneder om året.

Renoveringen startede den 2. januar 2014 og forventes færdig i slutningen af februar 2014. Windoor Danmark står for både levering og montering af alle nye karnapper.

Ingen huslejestigning
Glasset i karnapperne kan foldes til siden så altanen bliver helt åben. De eksisterende altaner havde en blomsterkasse hængende, og takket være Windoor’s karnapkonstruktion kan denne nu anvendes som en vinduesplade, med plads til at sidde og nyde udsigten.

Det er dog ikke kun ekstra plads karnappen giver - også beboernes varmeregning og trækgener fra altanen bliver mindre, når den afkølende vind ikke mere blæser direkte på vinduerne mod stuen.

Beboerne i Svanegården har set flere forslag og har selv valgt karnapløsningen. Renoveringer er ofte en bekostelig affære for beboerne, men det er ikke tilfældet i Svanegården, da en del af pengene er hentet hos Landsbyggefonden og resten betales af boligselskabets arbejdskapital.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11