23948sdkhjf

Brandskadet hal så god som ny

Efter genopbygningen af Tømmeruphallen ved Kalundborg, som brød i brand i foråret 2013, kan parterne se tilbage på godt samarbejde.
- Det er jo altid noget af et mareridt, man forestiller sig, fortæller Jens Åge Pedersen, der har repræsenteret Tømmeruphallen under genopbygningen.

Allerede morgenene efter branden i Tømmeruphallen i foråret 2013 var Købstædernes Forsiukring på stedet. Trods forsikringer om det modsatte var Jens Åge Pedersen skeptisk, da de fortalte, de nok skulle bygge en ny hal. Men den skepsis er siden gjort til skamme:

- At vi har været trygge under hele forløbet, skyldes ikke mindst, at forsikringsselskabet tilknyttede en bygningsrådgiver, som skulle hjælpe os under genopbygningen. Selv om jeg har arbejdet med byggestyring i mange år, har jeg faktisk aldrig set et bedre udbudsmateriale end det, de kom med fra Arkhus Bygningsrådgivning. Man kan også godt mærke, at de netop er specialister i genopbygning efter forsikringsskader, så det var meget betryggende at have dem med hele vejen. Vi havde store udfordringer med skader fra sod, vand, fugt og ikke mindst røglugt, men det hele blev løst super professionelt af Allan Daugaard fra Arkhus Bygningsrådgivning, siger Jens Åge Pedersen.

Alle kompetencer i spil
Allan Daugaard medgiver, at det har været en krævende opgave, hvor alle kompetencer har været i spil – ikke bare virksomhedens egne kompetencer, men også fra bl.a. et fugtfirma og et lugtsaneringsfirma fra virksomhedens store netværk af fagspecialister.

- Men netop de udfordringer samt omfangsbestemmelse af selve skaden og indhentning af myndighedstilladelser er noget af det, der gør genopbygning af forsikringsdækkede skader spændende, og derfor vi har valgt at specialisere os inden for det område, fortæller Allan Daugaard fra Arkhus Bygningsrådgivning.

Den nedbrændte del af hallen rummede tidligere en keglebane, men nu har man med det flotte nye sportsgulv fået en hal, der kan bruges til alt muligt. Ideer skorter det ikke på til den kommende sæson, hvor der er planer om både dans, gymnastik, bueskydning, internetcafé, fester og konferencer.

Ifølge Arkhus Bygningsrådgivnings hjemmeside er entreprenør på projektet Rølund A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094