Tredje firma del af NMT
Niels Martin Thomsen, manden bag NMT El-service, har overtaget firmaet Elektrikeren i Hinnerup.
El-firmaet i Hinnerup er det tredje, som manden bag NMT El-service, Niels Martin Thomsen, nu er indehaver af.
Tredje opkøb på ni år
Han overtog i juli 2005 Risskov-firmaet Smedegaard El-Service, som var blevet etableret i 1982. Firmanavnet blev herefter ændret til NMT Smedegaard El-service. I august 2007 var det så Studstrup El-Service, der blev en del af forretningen.
Nu har Niels Martin Thomsen altså så overtaget det tredje el-firma i rækken, Elektrikeren i Hinnerup.
Ifølge NMT El-services hjemmeside har der indtil nu været 13 medarbejdere i firmaet. De løser opgaver i blandt andet Hadsten, Hornslet, Løgten, Skødstrup samt Studstrup og Hinnerup.