23948sdkhjf

Afgående direktør glæder sig over fremgang

Omsætningen er øget med syv-ni procent, overskuddet er vokset og medarbejderskaren øget i Thyholm Murer A/S, der netop har gennemgået et generationsskifte.
Thyholm Murer A/S har netop offentliggjort et 2012/2013-regnskab der viser, at de sidste års gode takter fortsætter. Regnskabet er det sidste, Poul-Erik Gravgaard afleverer som direktør. Den 1. oktober indtrådte hans sønner Dan og Rasmus i ledelsen af firmaet, der nu er oppe på 65 ansatte.

Læs mere: 65 medarbejdere får ny direktør.

På bundlinjen havde firmaet et overskud på 676.286 kr. Det er over en halv mio. kr. bedre end året før og hele 3,2 mio. kr. bedre end 2010/2011.

De gode resultater er sket i et 2012/2013, hvor bruttofortjenesten var steget med 1,8 mio. kr. til 4,4 mio. kr. Til Lemvig Folkeblad forklarer afgående direktør Poul-Erik Gravgaard, at omsætningen var øget med syv til ni procent.

Gang i flere store projekter
Fremadrettet forventes fremgangen at fortsætter. I årsrapporten fremgår det således, at ledelsen forventer et stigende aktivitetsniveau og et forbedret resultat.

Ifølge Lemvig Folkeblad har Thyholm Murer da også flere store projekter. Herunder renovering og ombygning af 100 lejligheder i Holstebro for Boligselskabet Skt. Jørgen samt et vandreservoir med 7-8.000 kubikmeter beton i Viborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096