23948sdkhjf

Flere og flere håndværkere vælger miljøvenlige gulve

I en pressemeddelelse fra Woodfloor A/S berettes der om, at de danske håndværkere i stigende grad vælger miljøvenlige produkter, når de skal lime og efterbehandle trægulve.
I en pressemeddelelse fra Woodfloor A/S berettes der om, at de danske håndværkere i stigende grad vælger miljøvenlige produkter, når de skal lime og efterbehandle trægulve.

Det viser tal fra Woodfloor, som importerer og forhandler trægulve, lim og plejemidler. Eksperter forklarer tendensen med større krav fra håndværkerne om et godt arbejdsmiljø.

En ny generation håndværkere siger nej tak til tunge dampe og hovedpine, når der skal lægges gulve med lim. Derfor vælger flere og flere miljøvenlige produkter, der ikke indeholder opløsningsmidler eller andre farlige stoffer.

- På grund af håndværkernes krav om produkter, der er behagelige at arbejde med, valgte vi i 2003 at introducere en ny miljøvenlig lim i vores eget navn. Vi har oplevet en stor interesse for den og forventer et stigende salg i 2005, fortæller Henrik Andersen, som er direktør i Woodfloor.

Han tilføjer, at Woodfloor’s miljølim MS Flexlim hverken indeholder opløsningsmidler eller vand, der kan påvirke træet, når limen hærder.

Miljøvenligt både over og under gulvet

Det er ikke kun, når det gælder lim, at Woodfloor tænker på arbejdsmiljø og indeklima.

- Vi anbefaler altid at efterbehandle gulvet med vores IRSA naturolie, som ikke medfører afgasningsgener for dem, der skal opholde sig i rummet efterfølgende. Derfor er vores miljøvenlige gulve meget populære på plejehjem, i skoler og kontorbyggeri, hvor folk opholder sig mange timer om dagen, oplyser Henrik Andersen.

Som eksempel nævner han Kingoskolen i Slangerup, hvor arkitekterne Nielsen & Rubow netop valgte gulve behandlet med Woodfloor’s naturolie af hensyn til indeklimaet.


Som eksempel nævner han Kingoskolen i Slangerup, hvor arkitekterne Nielsen & Rubow netop valgte gulve behandlet med Woodfloor’s naturolie af hensyn til indeklimaet.

De danske håndværkere stiller høje krav til arbejdsmiljø. Derfor forventer Woodfloor stigende salg af miljølimen Woodfloor MS Flexlim. Eksperter: En ny generation stiller krav

Det er ikke kun leverandøren, der mærker den øgede opmærksomhed på indeklima og arbejdsmiljø. Tendensen bekræftes af Træbranchens Oplysningsråd, TOP.

- Tidligere var der blandt mange håndværkere en holdning om, at lim skulle lugte skrapt for at virke. Men efterhånden som leverandørerne er blevet bedre til at udvikle produkter uden opløsningsmidler, er der især blandt yngre gulvlæggere et stigende ønske om miljøvenlige løsninger, fortæller direktør for Træbranchens Oplysningsråd Bjarne Lund Johansen.

At det især er de yngre håndværkere, der stiller krav til arbejdsmiljø og materialer bekræftes af Gulvskolen i Viborg.

- Vi uddanner alle danske gulvlæggere, og vi kan se, at de unge er blevet mere kritiske og selvstændige. Det betyder, at de ikke er bange for at prøve nye løsninger og produkter, hvis det kan skåne deres helbred, siger faglærer Henning Haslev.

- En kombination af lovgivning og produktudvikling har betydet, at arbejdsmiljøet i dag er blevet meget bedre end for ti år siden. Men det må ikke blive en sovepude. Vi skal fortsat arbejde for at gøre miljøløsningerne endnu bedre, opfordrer Henning Haslev.

Kilde: Pressemeddelelse fra Woodfloor A/S, 31. marts 2005.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078