Klumme: Store besparelser i BIM-baseret drift- og vedligehold
90 % af en bygnings samlede økonomi ligger i drift og vedligehold, og der er en kæmpe gevinst at hente her frem for at spare på design og projektering.
Som i alle andre aspekter i tilværelsen er der intet, der er sort og hvidt. MEN ikke desto mindre vil vi vove pelsen og argumentere for, at BIM (Bygnings Informations Modeller) er en af de teknologier, der kan løfte byggebranchen på netop de to områder.
Bedre processer, bedre projekter, bedre økonomi er rammende for BIM-teknologiens muligheder for at effektivisere byggebranchens produktivitet på et overordnet plan, alene ved at skabe transparens i byggeprocessen.
Optimeret drift og vedligehold
Det er en omfattende fortælling, der kan udfoldes over adskillige klummer, og som jeg vil tillade mig at skyde til siden i denne omgang. Her vil jeg i stedet for fokusere på, hvordan BIM kan spille en afgørende rolle i renoverings- og energioptimeringsprojekter, samt hvordan BIM kan føre til optimeret drift og vedligehold (DV).
Anvendt korrekt er BIM et redskab, der gavner udlejere, lejere og samfundsøkonomien, sidstnævnte ikke mindst qua de store udgifter til DV i offentligt drevne bygninger. At miljøet også får det bedre i samme omgang, er blot en fantastisk synergieffekt ved en renoveret og energioptimeret bygningsmasse.
CAFM (Computer Aided Facility Management), energirenovering eller optimeret drift og vedligehold – kært barn har som bekendt mange navne og kommer i mange afskygninger. Grundlæggende handler det om, at udnytte den eksisterende teknologi til at optimere den eksisterende, så vel som den fremtidige, bygningsmasse.
IKT-bekendtgørelser sætter fokus på drift og vedligehold
IKT står for Informations- og kommunikationsteknologi, og disse statslige bekendtgørelser definerer og regulerer de krav, som offentlige og almentnyttige bygherrer stiller til digitale afleveringer. Sidste revideringsomgang fandt sted i forsommeren, hvor et af de nye aspekter var større fokus på drift og vedligehold. At byggebranchen over de kommende år kommer til at bruge meget energi (!) på dette område er evident med tanke på de stigende energiafgifter og ditto råmaterialepriser. Og selv om grønne teknologier får naturlig medfart af vind, vand og vejr, så er det oplagt at lade teknologien lette DV-processerne.
Peter Hauch er udvalgsformand for Bygherreforeningens digitaliseringsudvalg og har som konsulent for MBBL været en af drivkræfterne bag de nye IKT-aftaler. Hauch refererer ofte BuildingSMARTs udsagn om, at ca. 1 % af en bygnings samlede økonomi ligger i designfasen hos rådgiverne, 9 % ligger i udførelsen hos entreprenørerne, mens de sidste 90 % ligger i drift og vedligehold af bygningen hos byg- og driftsherren.
Disse tal varierer – alt efter hvem man taler man med – men der er bred enighed om, at hovedparten af en bygnings udgifter ligger i driften. Hvis BIM kan skabe en besparelse på bare 10 % i hver af disse faser, er der en kæmpe gevinst ved at optimere driften frem for besparelser på rådgivernes design og projektering. De tre faser hænger dog tæt sammen, så optimeringer på skitseringsniveau medfører ofte billigere og mere effektiv drift.
BIM giver god mening for driftsherrer
Vores erfaring med BIM er, at det er rådgiverne, der er 'first movers' på omfavnelsen af BIM-teknologien. Med Peter Hauchs opgørelse in mente er det ærgerligt, at mange driftsherrer endnu ikke er kommet med vognen. Heldigvis er der udviklet teknologier, der sørger for optimere processerne for drift og vedligehold. Med et BIM-baseret DV-system kan man importere data fra BIM-projekter, ligesom systemet automatisk kan opdatere BIM-modellerne under driften.
Det betyder reelt set, at kommunikationen mellem BIM-modellen og DV-systemet går begge veje. Senere kan driftsherrerne eksportere BIM-modeller til sine rådgivere ved eksempelvis en renoveringssag. Med et sådan DV-system, får man alle informationer i hånden, samtidig med at tegningsmaterialet altid er opdateret. Hvis man samtidig sikrer, at disse BIM-baserede programmer til drift og vedligehold kan udveksle data via det åbne IFC-format, lever systemet op til de nye IKT-bekendtgørelser for offentlige- eller almene-driftsherrer.
Det offentlige og almene byggeri har heldigvis allerede set lyset. De seneste IKT-bekendtgørelser stiller ganske fornuftige krav om, at rådgiverne skal give bygherrerne de informationer, der er nødvendige for efterfølgende BIM-baseret drift og vedligehold. Men som altid er der forskel på teori og praksis og reelt set tager det nok et stykke tid, før de offentlige og almene drifts- og bygherrer helt for alvor omfavner BIM-teknologien og indløser de økonomiske fordele. Men mon ikke det blot er et spørgsmål om tid, før det digitale byggeri også bliver en integreret del af drift og vedligehold?
