Entreprenørfirmaer vinder i Voldgiftsretten
En langstrakt sag om erstatning i et stort byggeprojekt er nu afsluttet.
sagen omfatter fire bygherrer, flere storentreprenører og flere rådgiverteams. To af storentreprenørerne anlagde sag mod de fire bygherrer, og bygherrerne anlagde herefter sag mod totalrådgiver med påstand om friholdelse for storentreprenørernes forsinkelseskrav.
Over 30.000 siders bilag blev gennemgået over otte uger, da sagen blev behandlet i Voldgiftsretten i sommeren 2013.
- Voldgiftsretten har netop afsagt kendelse, hvorefter totalrådgiver blev fuldstændigt frifundet. Voldgiftsretten fandt, at der ikke var begået erstatningspådragende fejl fra rådgivernes side, og Voldgiftsretten tilkendte tilmed rådgiverne honorar for den forlængede byggetid, oplyser advokatfirmaet Delacour på sin hjemmeside.
Delacour, repræsenteret ved advokat Lars Gregersen, har sammen med advokat Klaus Kastrup-Larsen fra Husen Advokater bistået totalrådgiveren i sagen, som i sit omfang er den hidtil største ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
- Sagen har verseret ved Voldgiftsretten i fem år, og kendelsen har været ventet med stor spænding blandt både entreprenører, bygherrer og rådgivere, og resultatet må siges at være særdeles godt for rådgiverne, oplyser Delacour.
Læs hele kendelsen i anonymiseret for på Delacours hjemmeside