Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Søren Enggaard er udtrådt af bestyrelsen hos Ambercon A/S (kilde: Børsen).
Ambercon er producent af betonelementer og facadeelementer til erhverv og byggeri.
C.W. Obel Ejendomme
Torben Black er blevet udnævnt til administrerende direktør hos C.W. Obel Ejendomme i stedet for Søren Hofmann (kilde: Estate Media).
C.W. Obel Ejendomme er et ejendomsselskab, der tilbyder kontorlejemål i København, Århus og Aalborg.
Dan-Doors A/S
Hans Christian Bech Thøgersen er indtrådt i bestyrelsen hos Dan-Doors A/S i stedet for Tommy Christensen, Steen Falsner og Kenneth Agner Jensen (kilde: Børsen).
Dan-Doors A/S producerer ståldøre og stålporte.
Dansk Industri
Per Geckler Møller er blevet udnævnt til pressechef hos Dansk Industri.
Dansk Industri repræsenterer 10.000 virksomheden i den danske industrisektor.
Danske Arkitektvirksomheder
Katja Viltoft og Kolja Nielsen er indtrådt i bestyrelsen hos Danske Arkitektvirksomheder. Samtidig er Pia Wiberg blevet genvalgt som bestyrelsesformand.
Danske Arkitektvirksomheder er foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder.
Designa A/S
Bengt David Harry Kjell, Sverige, er indtrådt i bestyrelsen hos Designa A/S (kilde: Børsen).
Designa A/S producerer køkkener og badeværelser.
ELF Development A/S
Anette Krarup er blevet ansat som projektudviklingsdirektør hos ELF Development A/S (kilde: Estate Media).
ELF Development A/S udvikler og opfører ejendomsprojekter til ejerboligmarkedet.
Grontmij A/S
Dorte Kofoed er med virkning fra 1. december blevet ansat som pressechef hos Grontmij A/S. Hun kommer fra en stilling som presse- og kommunikationsrådgiver i Trafikselskabet Movia.
Grontmij A/S har kernekompetencer inden for projektstyring og projektledelse inden for vand, energi, transport, planlægning og design.
Hornbaek Gruppen
Henriette Skov og Brian Jepsen er indtrådt i direktionen hos Hornbaek Gruppen i stedet for Erik Bugge og Iben Svart.
Hornbaek gruppen er leverandør af profilerede lister til byggeriet.
ITW Construction Products ApS
Jan Ditlevsen er indtrådt i bestyrelsen hos ITW Construction Products ApS i stedet for Didier Andre Marcel Bourrette, Frankrig (kilde: Børsen).
ITW Construction Products ApS producerer befæstelse.
Jeld-Wen Danmark A/S
Barry James Homrighaus, USA, Henning Stensgaard Jensen og Christian Gunnar Retbøll er indtrådt i bestyrelsen hos Jeld-Wen Danmark A/S i stedet for Christian Frisk og Ole Madsen (kilde: Børsen).
Jeld-Wen er en global producent af døre i træ og metal. Koncernens europæiske hovedsæde ligger i Løgstør i Nordjylland.
Jönsson Inventar A/S
Snedkermester Steen Jönsson og ejerkredsen bag byggefirmaet Jakon stiftet selskabet i kølvandet på konkursen i inventarsnedkeriet Jönsson Invent.
Steen Jönsson bliver administrerende direktør.
Læs også: Engsø-selskab reddet på målstregen
Niras
Lars Bau Andersen er blevet ansat som projektchef i Niras’ afdeling for Byggeri & Industri (kilde: Børsen).
Niras rådgiver inden for blandt andet byggeri, anlæg, forsyning, miljø, energi, industri og infrastruktur.