23948sdkhjf

Ny strandpromenade i Aabenraa klar til 2014

En krabbebro, en græsliggestol, streetboldbaner og motions- og legeredskaber. Det er nogle af de ting, der bliver anlagt, når byggeriet af første etape af strandpromenaden i Aabenraa går i gang i uge 49.
Første spadestik til strandpromenaden i Aabenraa tages den 6. december af formand for teknik- og miljøudvalget, Erwin Andresen. Byggeriet forventes færdigt, når badesæsonen begynder til sommer.

- Det er et vigtigt område, som vi nu omdanner til et rekreativt byrum, som man helt naturligt får lyst til at opsøge og bruge. Med sin beliggenhed tæt på vandet og en stor indfaldsvej får strandpromenaden stor indflydelse på, hvor indbydende vores købstad præsenterer sig – både for os, der bor her og for nye besøgende, der aldrig har været i Aabenraa før, siger formand for teknik- og miljøudvalget, Erwin Andresen.

I alt bruger Aabenraa Kommune seks mio. kr. på at forskønne og renovere strækningen fra Café Under Sejlet ved Sønderstrand til cirka midtvejs på lystbådehavnen, hvor der skal bygges en børnevenlig krabbebro ud i lystbådehavnens bassin.

Forskønnelsen omfatter også et promenadeforløb med granitbelægning og planteøer, asfaltering af hele parkeringsarealet ved Café Under Sejlet samt nogle ganske spektakulære, nye gadelamper, der opføres som såkaldte lystræer.

Brik i større vækstplan
Den første etape af strandpromenaden skal være med til at binde strand og midtby bedre sammen. Det er planen, at strandpromenaden med tiden skal føres helt ind til midtbyen – og helt ud til Styrtom. Samtidig er strandpromenaden en vigtig brik i Aabenraa Kommunes Vækstplan 2018, og de øvrige planer for udvikling og forskønnelse af Aabenraa: Nemlig Fremtidens Købstadog den aktuelle områdefornyelse af den sydlige del af midtbyen, der sættes i gang i anden halvdel af 2014.

- Tæller vi strandpromenaden og områdefornyelsen af midtbyen sammen, bruger Aabenraa Kommune alene i 2014 i alt 21 mio. kr. på forskønnelse af byen og den vitale promenadestrækning, der forbinder byen med fjorden og Sønderstrand. Læg så dertil andre aktører, der renoverer bygninger på samme strækning. For eksempel det nye mediehus for JydskeVestkysten og Der Nordschleswiger på Skibbroen. Det kommer virkelig til at få en positiv betydning for den ankomst-oplevelse, som borgere og besøgende får af byen, siger Erwin Andresen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078