23948sdkhjf

OECD's økonomiske rapport for Danmark 2005

OECD har i dag offentliggjort Economic Survey for Danmark. Rapporten om dansk økonomi er et led i OECD’s almindelig overvågning af medlemslandenes økonomiske situation.
OECD har i dag offentliggjort Economic Survey for Danmark. Rapporten om dansk økonomi er et led i OECD’s almindelig overvågning af medlemslandenes økonomiske situation.

I forbindelse med offentliggørelsen af OECD-rapporten udtaler finansminister Thor Pedersen:

OECD’s rapport om dansk økonomi er et nyttigt bidrag til debatten.

Rapportens fokus på de langsigtede samfundsøkonomiske udfordringer afspejler, at Danmark i modsætning til mange andre lande ikke har akutte balanceproblemer. Vores udgangspunkt er godt, og dansk økonomi er sund.

Jeg hæfter mig ved, at OECD roser Danmark for 2010-planen, som har medvirket til at placere Danmark blandt de bedste i OECD med hensyn til offentlig gæld og saldo.

Samtidig noterer OECD, at der er kommet styr på de offentlige udgifter i forhold til tidligere, og at dette ikke mindst skyldes skattestoppet. Det har fra starten været et helt centralt mål i 2010-planerne, at få reduceret væksten i de offentlige udgifter.

Det kan være nyttigt at erindre, at 2010-planen ikke er tænkt som en løsning på alle problemer de næste hundrede år. Det har aldrig været ambitionen. Planen udstikker overordnede mål og prioriteringer frem mod 2010, således at vi er godt rustet til at håndtere de langsigtede udfordringer. Målene er – og skal være – ambitiøse, og vi vil arbejde på at indfri dem.

Vi har endnu ikke taget stilling til prioriteringerne efter 2010. For at sikre et godt bidrag til debatten har vi nedsat Velfærdskommissionen. Vi vil inddrage Velfærdskommissionens forslag, når vi fremlægger en plan, der rækker længere frem.

OECD-rapportens hovedkonklusioner kan læses her:

http://www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Kilde: Pressemeddelelse fra Finansministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079