23948sdkhjf

Udsolgt af boligjord i ny københavner-bydel

På Sandkaj i Århusgadekvarteret er samtlige seks boligbyggefelter solgt. To investorer på Sandkaj har hidtil holdt navnet tilbage men giver sig nu til kende. Samtidig har By & Havn solgt byggeret til boliger på Fortkaj.
I løbet af de kommende par år vil Sandkaj i Århusgadekvarteret transformere sig fra industrikaj til københavnernes nye havnepromenade.

Den sydvendte kajstrækning med udsigt til blandt andet Marmormolens FN By og havneløbet bliver et levende hotspot for både beboere, medarbejdere og besøgende.

Sydvest for de karakteristiske runde og 59 meter høje siloer, der er ved at blive ombygget til kontorformål, har By & Havn solgt byggeret til pensionsselskabet PenSam, som også er medinvestor på boliger på den anden side af Nordbassinet, på Marmormolen.

Grunden på Sandkaj giver mulighed for ca. 10.500 etagemeter byggeri. Heraf består ca. 600-800 etagemeter i stueetagerne af lokaler, som er velegnet til fx butikker og restaurant. By & Havn køber disse lokaler tilbage fra PenSam og udlejer dem til erhvervsdrivende for at sikre et godt og varieret butiksliv fra starten.

Lidt længere mod vest er det selskabet Terra Nova, som har købt byggeret til cirka 8.000 etagementer boliger. Byggeriet forventes at komme til at rumme stor variation i boligtyper og boligstørrelser.

Grundsalg på Fortkaj
På den modsatte side af Århusgadekvarteret ligger Fortkaj, hvor målet ligeledes er at skabe en attraktiv promenade med både kommende erhvervs- og boligbyggerier. Her har By & Havn solgt byggeret til ejendomsinvestoren RHB Development med Corpus Development som totalentreprenør.

Der kan bygges 8.500 etagementer boliger på grunden, dog skal enkelte dele af stueetagen anvendes til publikumsorienterede formål. Det kommende byggeris lejligheder får udsigt over Kronløbsbassinet.

Sammenlagt er der hermed solgt eller reserveret godt 220.000 etagemeter i Århusgadekvarteret svarende til mere end 76 % af de byggeretter, som By & Havn for tiden har mulighed for at sælge i området.

Samtlige boligfelter i Århusgadekvarteret er solgt eller reserveret. By & Havn har nogle få erhvervsfelter til salg, mens andre erhvervsgrunde er reserveret til byggepladser for de mange investorer og for entreprenørerne, der står for områdets infrastruktur. Senere skal disse grunde naturligvis også sælges.

- Indre Nordhavn er inde i en meget tilfredsstillende udvikling. Arbejdet med infrastrukturen skrider planmæssigt fremad, og grundsalget har oversteget vores forventninger. Snart vil byggekranerne dominere området som et synligt bevis på bydelens fremdrift,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094