23948sdkhjf

To storentrepriser til MT Højgaard på Rigshospitalet

MT Højgaard skal opføre patienthotel og administrationsbygning til en samlet værdi af 111 millioner kroner.
Rigshospitalet i København skal frem mod 2018 udvides for 1,85 mia. kr., og fredag blev der skrevet kontrakt på to storentrepriser.

Det er MT Højgaard, der har sikret sig entrepriserne råhus og aptering i forbindelse med opførelsen af et nyt patienthotel og administrationsbygning på sammenlagt cirka 8.000 m². De to entrepriser har en værdi af henholdsvis 88,5 og 22,5 mio. kroner.

Hos MT Højgaard fremhæver kunde- og markedsdirektør Jesper Harrishøj først og fremmest virksomhedens solide erfaring med netop hospitalsbyggeri som en afgørende årsag til, at det er lykkedes at vinde de to ordrer. MT Højgaard er for øjeblikket råhus-entreprenør på Det Nye Universitetshospital samt totalentreprenør på en ny akutmodtagelse for Regionshospital Randers.

- Hospitalsbyggerier er komplekse og kræver en stærk styrende organisation for at lykkes optimalt. I næsten alle tilfælde skal der tages særlige hensyn til omgivelserne, og her har vi positive erfaringer både fra andre hospitalsprojekter og fra renoveringer af store boligforeninger. Den erfaring vil gavne både bygherren og patienterne, der gerne skal forstyrres mindst muligt, siger Jesper Harrishøj.

Anlæggelse af byggepladsen starter inden for de kommende 14 dage, og MT Højgaard forventer byggestart i januar 2014.

Nordfløjen af Rigshospitalet på i alt 52.000 m² udbydes medio 2014. Også denne sag udbydes i storentrepriser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.767