23948sdkhjf

Struer får styr på energien

Et nyt og energibesparende låse- og energisystem skal det næste halve år installeres i alle Struer Kommunes bygninger. På Gimsing Skole i Struer er systemet allerede nu på plads.
Gimsing Skole er et af de første steder i Struer Kommune, hvor det nye låse- og energisystem er blevet installeret.

- Vi ser frem til, at det nye låse- og energisystem bliver installeret i alle vores kommunale bygninger, så vi kan nå vores mål om at spare 20 procent på kommunens samlede energibudget inden 2020 og dermed være med til at passe bedre på klimaet, sagde Struer-borgmester Niels Viggo Lynghøj, da han den 8. november fik overrakt de nye nøglebrikker til skolen.

Automatisk reduktion af forbruget
Når det nye låse- og energisystem er blevet installeret, kan medarbejderne på de enkelte steder skifte et tungt nøglebundt ud med en enkelt lille nøglebrik. Derudover bliver alle låsene i de kommunale bygninger skiftet til elektroniske låse, så nøgler erstattes af personlige nøglebrikker, som låsene aflæser. Ud over låsene kobles nøglebrikkerne op på et helt nyt energisystem, som ligeledes monteres i kommunens bygninger.

Energisystemet fungerer ved at det aflæser låsene og kan registrere, når alarmen sættes til og bygningen er mennesketom, hvorefter systemet skruer ned for varme, ventilation og en stor del af elforbruget i bygningen.

Det nye energisystem kan også aflæse de kalendere, som aftenbrugerne reserverer tider på og kan ud fra udetemperaturen beregne, hvornår der skal skrues op for varmen, så lokalerne er varmet op til når brugerne kommer.

Lokalt udviklet system
Energistyringen bliver udviklet i samarbejde med firmaet Lontech Solutions, mens styringen af energien er låsesystemet fra Salto. Salto låsene har været i udbud og det er Holstebro Låseteknik som står for monteringen, forklarer afdelingschef Jørn B. Ladekjær, Teknisk Drift & Anlæg ved Struer Kommune til Building Supply.

Opsætning af server til styring af låsesystemet er foretaget i samarbejde med Arne Hald Låseteknik.

Budgettet for udskiftning af almindelige låse til Salto og hele energistyringen er på 5,6 mio. kr.

- Projektet er hovedhjørnestenen i styringen af kommunens energiforbrug, og skal følges op af optimering af selve energianlæggene rundt om i alle kommunens bygninger, forklarer Jørn B. Ladekjær, som tilføjer, at denne energioptimering har et budget på 3,5 mio. kr. om året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078