23948sdkhjf

To nye nøglemaskiner skal sætte fart på væksten hos vinduesproducent

Hos Ventisol i Vrå har man sat sig et mål om at øge produktionskapaciteten med 50 procent uden at udvide rammerne 

Nyt udstyr og kompetenceløft. 

Det er i korte træk den opskrift, der skal øge produktionskapaciteten hos Ventisol, der har specialiseret sig i fremstillingen af PVC-Vinduer. 

Den Vrå-baserede virksomhed har sat sig for at øge produktionskapaciteten med 50 pct. inden for de eksisterende rammer, og det kræver ifølge direktør og medejer Kim Jørgensen, at der tænkes i nye løsninger. 

- Vi har lagt en klar vækstplan for de kommende år, hvor vi ønsker at kunne producere 50 procent mere inden for de eksisterende fysiske rammer. Derfor har vi været nødt til at tænke i smartere og mere automatiserede løsninger, siger Kim Andersen i en pressemeddelelse. 

Nye nøglemaskiner

Som en del af vækststrategien har Ventisol investeret i to nye nøglemaskiner i form af et automatisk anlæg til formontage og lagring af rammer, der er installeret over vinteren, og et avanceret CNC-bearbejdningscenter, som installeres i sommeren 2025.

Det nye udstyr erstatter et ti år gammelt anlæg og skaber grundlag for en mere effektiv og sammenhængende produktion. 

Med automatisering af både opskæring, fræsning, svejsning og intern transport af rammerne, får Ventisol et produktionsflow, der i højere grad hænger sammen, og som gør det muligt at producere mere uden at udvide de fysiske rammer.

Samtidig åbner det automatiserede anlæg for løbende dataopsamling, der kan bruges til at optimere drift og kvalitet i realtid.

Medarbejderne skal med

Centralt i projektet har været at sikre, at medarbejderne er klædt på til forandringerne, og for at sikre en vellykket implementering har Ventisol samarbejdet med innovationshubben AddSmart, som Erhvervshus Nordjylland er projektleder på. Medarbejderne har deltaget i workshops om procesoptimering og forberedelse til forandringer, hvilket skal sikre en gnidningsfri overgang til det nye udstyr

 -Vi har haft stor glæde af den sparring og de workshops, vi har fået gennem AddSmart. Det har ikke kun handlet om maskiner, men også om at gøre vores medarbejdere klar til den nye virkelighed. Jeg kan kun anbefale andre produktionsvirksomheder virksomheder at kontakte holdet bag AddSmart, hvis de står over for digitaliserings- eller automatiseringsprocesser, siger Kim Jørgensen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09